Forfatter og år er ukendt, da sagaer er mundtlig overleveret.
Sagaen er en islandssaga, og den er skrevet i landnamstiden, dvs. hvor koloniseringen af Island tog sted. Fortælleren er alvidende, da personen ved alt om handlingens fortid og fremtid. Fortælleren fortæller os hvor vi befinder os geografisk, og det virker som om fortælleren prøver at få læserens tillid. Stilen er således episk og fortællende. Sagaen er skrevet som en øjenvidneskildring, der betyder, at det føles som om fortælleren selv var der, da begivenhederne fandt sted. Det er begivenhederne og konflikterne, der er i centrum i sagaen. Fælles for islandske sager er, at kvinderne spiller en passiv rolle. I Ravnkel Frøjsgodes Saga er det sjældent, at kvinderne bliver nævnt.
I de islandske sagaer er temaet altid slægt, ære og tro. Det kan tydeligt ses i denne saga, da Torbjørn og Sam ikke finder sig i, at Ravnkel har dræbt Ejnar. De kæmper for retfærdigheden, og for at hævne sig over Ravnkel og hans slægt.
Den er nedskrevet i et kristen kultur, men religionen i fortællingen er den gamle asatro. Asatro er troen på de nordiske guder. Det kan vi se, fordi Frøj bliver gentaget flere gange i teksten, og Ravnkels efternavn og hest er opkaldt efter guden. Frøj, som betyder herre, var en af de vigtigste Guder indenfor nordisk mytologi.
Det er gratis at oprette en konto