I dette kapitel omhandles hvordan man udarbejder årsregnskaber for aktie- og anpartsselskaber, bogføringsloven, grundlæggende krav til årsrapporter, resultatopgørelser, balancer mm.
Årsregnskaber for personligt ejede virksomheder skal udarbejdes udefra den såkaldte ”bogføringslov” dvs. ”loven om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber m.v.”. Dog behøver virksomheden kun at bøje sig for kravene i loven, hvis de har til hensigt at benytte årsregnskabet til eksternt brug såsom sin bankforbindelse. Derimod hvis det er til internt brug behøves bestemmelserne ikke overholdes. Jo større virksomheden er, jo flere krav skal virksomheden leve op til.
Man kan opdele årsregnskabsloven i fire klasser: A, B, C og D, hvor vi i klasse A har færrest krav. De personligt ejede virksomheder, der på frivillig basis udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven ligger i regnskabsklasse A, hvorefter de små aktie- og anpartsselskaber (balancesum på højst 29 mio. kr., nettoomsætning på højst 58 mio., og højst 50 fuldtidsmedarbejdere) ligger i klasse B. Mellemstore og store aktie- og anpartsselskaber ligger i klasse C, og til sidst kan man placere børsnoterede og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D. Virksomheder i klasserne B, C og D skal have gennemgået deres årsrapporter af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Hvert år skal de små selskaber udarbejde en årsrapport, som skal indeholde et årsregnskab, en ledelsesberetning med ledelsespåtegning samt eventuelle supplerende beretninger. Årsregnskabet skal mindst indeholde: resultatopgørelse, balance, noter, redegørelse for anvendt regnskabspraksis, opgørelse over bevægelser i egenkapitalen samt revisionspåtegning. Når selskabet er færdig med årsrapporten, skal den underskrives af selskabets bestyrelse og direktion (også kaldt en ledelsespåtegning).
Det er gratis at oprette en konto