På jorden har radioaktive stoffer altid eksisteret + været ved jorden oprindelse for ca. 5 milliarder år siden. Men mennesket har kun kendt til dens eksistens i godt 100 år.
I 1896 opdagede den franske fysiker Henri Becquerel, at uran udsender strålinger, han kalde uran for radioaktiv.
Strålingerne kan fx bestå af elektroner eller af små atomkerner som har fart på. Stråling kan være særdeles livsfarlig og nyttige.
Radioaktive atomkerner
En radioaktiv atomkerne er ustabil og udsender en partikel. Hvis det sker, ændrer atomkerne sig man kan sige den henfalder. Alle atomkerner med mere end 83 protoner er radioaktive. Når antallet af protoner er større end 83, bliver atomkerne ustabil, fordi kernekræfterne ikke længere kan opveje protonernes elektriske frastødning af hinanden. En atomkerne er også ustabil hvis den har for mange eller for få neutroner i forhold til antallet af protoner. Fx er hydrogen-isotopen 31H og kulstof-isotopen 106C, radioaktive selvom de kun har få protoner i kernen.
Sanserne spiller fallit
Mennesket har ingen sanser der kan registrere de partikler, radioaktive stoffer udsender. Det er nødvendigt med måle udstyr fx geigertæller. Radioaktive stoffer udsender partikler der har fart på. En partikel med fart på kan gå tværs gennem atomet, som jo mest kun er tomrum. Af og til støder partiklen ind i en elektron og slår den lås. Atomet mangler nu en elektron og der dannes en positivt ion. Partiklerne kaldes ioniserende partikler eller ioniserende stråler, fordi de kan producere ioner. En geigertæller kan registrer ioniserende stråler. Den bestå af et GM-rør og et tælle apparat.
Det er gratis at oprette en konto