Analyse af Katrine Marie Guldsagers novelle 'Nørreport'

”Nørreport” er en prosafortælling af Katrine Marie Guldsager. Den handler om hvordan vi lever vores liv forskelligt, men stadig strifes af andres. Den bæger præg af en socialrealistisk genre. Jeg har ikke valgt at bruge start komma.

”Drengen, sad på stentrappen på Nørreport station, og havde det afgjordt ikke godt”. Novellens hovedperson bliver præsenteret med det samme. Den følger denne dreng og de ting der sker omkring ham. Selvom det er drengen vi hører mest om, er det ikke ham vi for flest personlige oplysninger om. Han bliver præsenteret, af den altvidende fortæller, som en sølle stakke ;”Måske var han påvirket af et eller andet, måske var han hjemløs, under alle omstændigheder så han ud af helvede til”. Den altvidende fortæller er meget objektiv og undlader at give sine vuderinger af de hændelser der sker og de personer man bliver præsenteret for, f.eks da den ældre kvinde skal besøge drengen der er alene hjemme og er syg umiddelbart efter at forældrene er rejst. En læser ville måske konkludere at drengen er blevet syg for at få forældrene til at blive hjemme, men det gør fortælleren ikke. Novellen om handler en række personer fra forskellige lad i de sociale lag, rig som fattig og ung som gammel. Det eneste personerne har til fælles er at de passere Nørreport, den samme dag. De strefer hinandens liv ; ”Og nu ville det tilfælde, at de to røde uldtørklæder strefede hinanden i fodgængerovergangen”. De lever alle deres forskellige liv. Som sagt for vi ikke mange personlige oplysniner om drengen, hvilket vi til gengæld gør om de bi personer der passerer ham. Det er som om han er ligeså usynlig og ubetydelig for fortælleren, som han er for bi personerne. Alle personerne for øje på ham, men ingen reagere på at han ser omtåget ud. De vil ikke kendes ved ham ; ”Du kunne vel ikke undvære et par kroner? Det var drengen, der var vågnet af sin døs. Men naturlivis havde hun ikke det”. Dette er en meget realistisk reaktion, og det er den måde de fleste menneker reagere på. Dette understreger at novellen er socialrealitisk. Fortællingen strækker sig over en eftermiddag eller nogle timer, hvilket ses ved kvinden Bitten, der skal på cafe med sin veninde og senere kommer tilbage i slutningen af historien. I den tid Bitten er på cafe, falder drengen, som vi i midlertidigt har fået afvide at han venter på sin søster, om på trappen og slår en tand ud. Han bliver ført på hospitalet og for afvide af hans søster at han er dum, pga. faldet. Det skal siges at han søster har været med i noget tumult i et s-tog tidligere.