Efter denne episode havde Alfred stadig ikke lyst til at leve. Det var urimeligt, at hans forlovede og kommende kone, Karen Margrethe Nielsen skulle dø. Hvordan kunne guds veje være sådan? Hvorfor skulle det lige være hans forlovede der skulle lade livet? Bagermanden sendte bud efter Alfred, og bad ham om at være med til begravelsen. Alfred blev hentet i en hestevogn, og blev behandlet som en del af familien. Han var jo ved at blive en del af familien Nielsen. Han boede alene, hele hans familie gik bort under 2. Verdenskrig. Alfred blev modtaget med en varm velkomst, men alligevel kunne han følte han en vis tomhed. Hver gang han plejede at besøge familien Nielsen, sad han med Karen og sludrede lidt sammen. Men nu var alt forbi, han skulle leve som et ensomt menneske, helt alene gennem denne verden. Han kiggede ud af vinduet, da alle byens folk gik ud, det var lige ved at blive mørkt. Han så et stjerneskud, han kunne huske at han og Karen engang også så et stjerneskud og de ønskede at leve sammen til døden. Men det var åbenbart løgn. Men han ønskede alligevel, at gud ville bringe ham den skønneste pige som han aldrig ville glemme, nemlig Karen. Alfred kom tilbage til virkeligheden og hilste på familien Nielsen, og gik hjemad. På vejen hjem tænkte han på Karen, hvad mon der er sket med hende nu, når hun er oppe I himlen, hvad kan gud have gjort ved hende? Han bed bare, om at hun skulle komme I paradis og leve resten af sit liv godt med guds engle.
Det er gratis at oprette en konto