Immunologiske testmetoder: blodtypebestemmelse og graviditetstest

Formål: Forsøgets formål er at bestemme forsøgs personens AB0 og RhD type ved hjælp af en immunologisk metode. Derudover at få indblik i hvordan testen til blodtypebestemmelse er opbygget.

Teori:

Immunreaktion:Antigener kan sætte en immunreaktion i gang. Makrofag udstiller antigener ved hjælp af MHC II. Derved kan T-cellereceptor og CD4 bindes til på en T-hjælpecelle. T-hjælpe cellen sender derefter bl.a. signal til B-cellerne. B-cellerne har antistof på overfladen. Den B-celle med det antistof der passer til antigenet, bindes til det fremmede antigen. Ved hælp af flere signalstoffer fra T-hjælpecellen aktiveres flere B-celler der deler sig. Her bliver der dannet plasma celler der producere antistoffer mod det fremmede antigen. B-cellerne deler sig også til B-huske celler der husker hvilket antistof der passer til antigenet. Immunforsvaret kan på den måde hurtigt fremstille antistofferne igen, hvis antigenet skulle blive udstillet igen.

AB0 blodtypesystemet immunisering:At en person har en bestemt blodtype, betyder at der er tale om en bestemt kombination af antigener på vedkommendes røde blodlegemer. De røde blodlegemers cellemembran er tilknyttet to forskellige antigener antigen A og antigen B. AB0 systemet bygger på at man har disse to forskellige antigener. Type 0 har hverken A eller B antigener, mens type AB har både A og B antigener. Man kan på baggrund af denne viden dele folk op i fire grupper, blodtype A, hvis der sidder antigen A på ens cellemembran. Blodtype B, hvis der sidder antigen B på cellemembranen. Blodtype AB, hvis der både sidder antigen A og B på cellemembranen og blodtype 0, hvis der hverken sidder antigen A eller B på cellemembranen. I AB0 blodtypesystemet har A og B antigenerne tilsvarende A og B antistoffer. Man danner AB0 antistof mod det/de AB0 antigener, som man ikke selv har. Antistofferne dannes når vi bliver påvirket af fremmede A og B antigener. I løbet af de tre første måneder af vores liv vil vi blive smittet af colibakterier. Det er en bakterie der bl.a. findes i tarmen på mennesker. Colibakterien har Antigener der ligner meget vores A og B. Immunapparatet bliver påvirket af det antigen der er fremmet, og man danner antistof imod det. Har man antigen B, så vil man blive immuniseret af det fremmede A antigen og danne anti-A i sit serum. Man vil tilsvarende danne anti-B, hvis man har antigen A. Blodtype AB med begge antigener danner intet antistof, hvor type 0 uden antigen har både antistof A og B i sit serum. Blodtransfusion kan farlig idet man blander AB0 antistof fra den ene person der er rettet mod AB0 antigener fra den anden. Fx hvis en type 0 får blod fra en type A, så vil 0 blodet indeholde anti-A, der vil reagere med A antigenerne. Man kan give 0 blod til alle AB0 typer, A blod til type A og AB samt B blod til type B og AB. Dette er dog set ud fra den manglende Rhesus faktor.