Mad og sundhed: grundlæggende ernæring og kost

Mad og sundhed 1. Hvorfor skal vi have mad?Vi spiser for at overleve. Hvis vi holder op med at spise så vil vi på længere sigt dø af manglende fødeindtagelse. Mad består af tre hovedbestanddele: kulhydrater, proteiner og fedtstoffer. De tre hovedbestanddele er alle tre nødvendige for de nærringsstoffer vi skal have. Alle tre indeholder energi, men fedt indeholder ca. dobbelt så meget energi som de to andre. Cellerne skal bruge den energi og de byggematerialer som de tre hovedbestanddele tilsammen giver. Så kan cellerne fungere og dele sig. Udover kulhydrater, proteiner og fedtstoffer skal mennesket også have en meget lille mængde vitaminer og mineraler. Gennem mad får vi energi, og mennesket har brug for energi for at kunne holde varmen, for at kunne bevæge sig og for at kunne tænke. Hvis vi ikke spiste mad ville vi ikke få energi og vi ville derfor heller ikke være i stand til disse ting. Vi har brug for energi, for at kroppen kan fungere og udføre arbejde.Energi måles i joule. Fordi man har brug for mange tusinde joule, bruger man for det meste udtrykket kilojoule (1 kilojoule = 1.000 joule). Kilojoule forkortes KJ. Afhængigt af køn og alder har man brug for at indtage forskellige mængder kilojoule dagligt. En voksen mand skal for eksempel have 12.000 KJ dagligt, mens en voksen kvinde skal have 9.000 KJ dagligt. 2. KulhydraterKulhydrater består af grundstofferne oxygen (O), hydrogen (H) og kulstof (C). Der findes mange forskellige slags kulhydrater. De fleste kulhydrater, som vi spiser, er dannet i planter ved fotosyntese. Madens indhold af kulhydrater kan groft inddeles i stivelse, kostfibre og forskellige slags sukker. Vi får meget energi via kulhydrat, og det er kroppens vigtigste kilde til energi. Der er meget kulhydrat i eksempelvis pasta, ris, brød og kartofler. Pasta, ris, brød og kartofler indeholder meget stivelse. Stivelse er et meget stort kulhydrat, og indeholder flere tusinde sukkermolekyler. Dette tager tid for kroppen at nedbryde og fordøje. Enzymer i mund, mave og tarme skal fordøje stivelsen. Enzymerne spalter stivelse til mindre molekyler, som kroppen bedre kan optage. Stivelse i madvarer giver en lang mæthedsfornemmelse, fordi det tager lang tid for enzymerne at spalte stivelse. I stivelse findes store molekyler, men der findes endnu større molekyler i mad. Disse er også kulhydrater, hvor molekylerne er tæt bundet sammen. Kulhydraterne hedder kostfibre og findes især i frugt, grønt og frøskaller. Kostfibre er med til at holde maven i orden, og de binder meget af vandet i tarmene og giver god afføring. Man bliver mæt af kostfibre, uden at de giver ekstra energi.Sukkerstoffer er også kulhydrater. Sukker kan omdannes til fedt i kroppen. Dette sker, når kroppen har optaget så meget energi, at noget af det skal benyttes som energidepot. Molekylemodel af glukose C6H12O6