Rapport om skoleloven i 1800tallet - Historie

Historieprojekt af Katrine Bro Larsen & Camilla Mølsted Helms

Side 1

Camilla og Katrine

Historie

d. 15/4 - 2010

Information om skolen i 1800tallet

Folkeskoleloven, der blev lavet i 1814, skulle sikre at alle piger og drenge kendte til alle færdigheder som regning, læsning og skrivning. For ellers havde de ikke noget kendskab til det, når de blev ældre, og derved var det svært for dem at fungere i de nye økonomiske og sociale rammer. Alle skulle nemlig have 7 års skolegang. Danmark kom på højde med de mest udviklede stater i Europa da Skoleloven kom. Det var kun 3 ud af hundrede, som der ikke kunne læse i 1860, og i England, Frankrig var procenttallet næsten det samme. I Rusland var tallet dog meget større. De skulle undervises i 4 grundfag: Skrivning, regning, læsning og religion. De skulle også lære historie og naturhistorie. Idræt kunne også være på skemaet hvis det var muligt. De havde 6 timer hverdag, meget af det skulle læres udenad som f.eks. mange salmevers. Det sværeste var at lære ”Luthers Katekismus” som var en bog på omkring 70 sider. Der var både undervisning på landet og i byerne, men byerne havde den bedste undervisning. Da man begyndte at forberede skoleloven, gik det godt for Danmark, men da loven kom, gik det hele galt. Danmark havde nemlig lidt nederlag i krige og Staten havde ingen penge. Derfor gik der lang tid inden lovens regler blev gennemført. Der blev sparet alle steder, lærerne ?k dårligere løn og skolerne, som der blev bygget, blev bygget dårligt. Der blev indført en billig form for undervisning, den blev kaldt indbydes undervisning. Det var hvor de dygtigste elever underviste de andre. I efterårsferien havde børnene faktisk ikke rigtig ferie, for det var i den uge, hvor børnene skulle deltage i kartoelhøsten. Mange sagde at de havde gået ”syv år i den stråtækte”. Det var fordi, at de ikke havde lært noget i de 7 år, det gik i skole, men det gik jo heller ikke i længden.