Byen er formentlig opstået som fiskerleje i den tidlige middelalder, og fiskeriet var fra begyndelsen befolkningens grundlag.
Købstaden 1536-1850
Fra slutningen af 1500-tallet blev Skagen voldsomt raseret af storme og oversvømmelser, og i 1600-tallet indtraf en nedgang i fiskeriet. Byen havde ikke nogen oplandshandel og måtte klare sig med fiskeri til eget forbrug samt indtægten fra strandingsgods. I 1600-tallet mistede Skagen i perioder desuden retten til udenrigshandel, der for det nordjyskes vedkommende nu blev koncentreret i Aalborg.
Industrialisering og byvækst
Netop den afsondrede beliggenhed tiltrak imidlertid i 1870’erne en kunstnerkoloni, som banede vejen for den første turisme. Vejen til Skagen blev herefter bygget, og jernbanen fra Frederikshavn åbnede i 1890. Byen begyndte at ligne en købstad med bebyggelse langs nyanlagte gader samt fremkomsten af et handelsliv, men trods tilkoblingen til det jyske jernbanenet var håndværk, industri og handel på tærsklen til det 20. århundrede stadig hæmmet af den isolerede beliggenhed. Byen domineredes fuldstændigt af den 150 bådes store fiskerflåde, landets største, der dog stadig blev trukket op på stranden ved den havneløse by. Over halvdelen af de cirka 2.300 skagboere havde i 1890 fiskeri som hovedindtægtskilde.
Industribyen 1900-1970
Fra 1904-07 anlagde staten endelig en havn, der fra starten først og fremmest var en fiskerihavn. For at give plads til den stadigt voksende fiskeflåde (og den tilknyttede industri) blev havnen udbygget ad flere omgange. Den største befolkningstilvækst oplevede Skagen fra omkring 1930 til midten af 1960’erne, hvor indbyggertallet skød i vejret fra knap 4.000 til 11.500, og i løbet af den periode begyndte turismen i højere og højere grad at konkurrere med fiskeriet som byens vigtigste erhvervssektor.
Det er gratis at oprette en konto