Organisk dødt materiale falder ned på havbunden. Det vil dog ikke forrådne, da koncentrationen af dioxygen er for lav dernede. I stedet blander det sig med leret og sandet på bunden – og efterhånden som mere dødt materiale vil falde ned på havbunden vil der så blive dannet flere lag. Det skaber et højt tryk på det nederste lag og derved øge temperaturen til ca. over 100 grader celsius. Denne øgede temperatur og tiden skabte så det, man i dag kender som olie og gas. Olie og gas har en lavere densitet end den aflejring, de befinder sig i, den såkalte kildebjergart. Stofferne vil derfor bevæge sig op igennem lagene. Men det afhænger af, hvor porøse lagene er. Hvis stofferne på et tidspunkt rammer et uporøst lag, det kunne være ler eller kalk, vil stofferne ikke kunne komme op til vandoverfladen. Man taler om, at der er en fælde. For det uporøse lag vil fungere som et låg, hvor olie og gas vil være fanget under dette låg, og altså være fanget i et porøst lag.
Råolie består af mange forskellige forbindelse. De fleste af disse forbindelser er dog carbonhydrider. Råolien er ikke anvendelig i dens uraffinerede tilstand, derfor bliver det destilleret og stofferne bliver delt i mindre fraktioner. Destillation udnytter nemlig, at stofferne har forskellige kogepunkter. Når en væske opvarmes vil stofferne med lavere kogepunkter fordampe før stofferne med højere kogepunkt. Dampen over væsken vil derfor hovedsageligt bestå af stoffer med lavt kogepunkt.
Det er gratis at oprette en konto