Studenterfesterne er kendt for at være vilde og næsten ude af kontrol. Tit er der blevet fortalt om ufattelig fulde studenter, der har gjort dumme ting. Men sjældent ender den glædelig fest med død. Denne ulykkelige slutning på gymnasiet bliver beskrevet i Carsten Renés novelle ”Den dårlige svømmer” fra 1992, hvor den unge hovedperson på tragisk vis ender under havets overflade, i et febrilsk forsøg på at rede sin stolthed.
Det er sommer et sted ude i provinsen, og studenter vognen er på vej rundt mellem gårdene og parcelhusene, for at besøge alle de studerendes forældre. Stemningen stiger i takt med, at alle bliver fuldere og fuldere. De har alle deres huer, de har alle deres Fjällræv med, og de er alle sammen i godt humør – næsten alle i hvert fald.
Sommeren var først lige begyndt for alvor, men der var et eller andet, som gjorde, at han tænkte, at dette egentligt lige så godt kunne være sommerens sidste dag. Sådan lyder de allerførste ord i historien, og allerede her gøres det klart, at hovedpersonen tumler med en masse ting i hovedet. I morgen kunne det hele lige så godt være forbi.
Forfatteren har bombarderet indledningen med varsler og små indikationer på, at der sker noget stort med hovedpersonen. Spændingen stiger allerede i første sætning, og herefter fastholdes den ved små sætninger som: Han kunne lige så godt blive opslugt af sandet og forsvinde.
Det er gratis at oprette en konto