”Det kunne være græs” af Helle Helle. Det er en jeg fortæller, og novellen omhandler fortællerens forhold til sin mand og et par dage i deres liv, hvor de skal flytte. Fortælleren udtrykker visse holdninger om en person hun ikke så godt kan lide, hvilket medfører frustration og en smule misundelse. Hendes idealbillede af det perfekte liv sammen med sin mand går i opløsning.
Hovedperson er en midaldrend kvinde. Forholdet til hendes mand er ikke lige så perfekt som det har været. Forfatteren giver os ikke så meget viden om hvad hun laver, men det er tydeligt at hun er en person der kan lide at sætte ting i system og orden. Hun vil gerne have alting på hendes måde, fordi det mener hun er den bedste. Det ses på side 33, linje 4. ’’Jeg har båret tomme papkasser hjem oppe fra supermarkedet, Erik vil hellere smide alt i sorte affaldssække. For mig at se er det noget rod. Der er ikke styr på indholdet i en affaldssæk; det hele vælter sammen, når man sætter den fra sig.’’ Her står det klart at jeg’et vil have alt er perfekt, selvom det tager længere tid. Hun er lidt af en perfektionist, idet hun altid sætter sig selv i en position, hvor hun ikke vil virke dårligere end andre. Birgit er forlovet med hovedpersonens svoger. Hun er klinikassistent. Meget snakkesalig og åben, men påtrængende i jeg-personens øjne. S. 34 linje 9, ’’ Og der kommer hun brasende ind på badeværelset, imens jeg var ved at vaske mig. Hun undskyldte ikke, begyndte bare at snakke igen, om klinikken og patienterne og de andres ansatte, og hvad de havde givet hinanden i fødselsdagsgav”. Hun formår ikke at forstå, at nogle ting bare er uhøflige, og nogle ting gør man bare ikke. Birgit er utrolig ivrig efter at fortælle om sig selv og snakke om andre.
Det er gratis at oprette en konto