Vi vil undersøge om bakterier kan udvikle resistens overfor antibiotika. Det vil vi gøre ved at afprøve forskellige antibiotikas på en tarmbakterie kaldet Bacillus Cereus.
Teori:
Der findes to slags bakterier: gram-positive og gram-negative. Begge bakterier har den almindelige cellemembran inde ved cytoplasmaet. Den gram-negative har ud over det en ekstra membran yderste, der minder om den almindelige cellemembran. Det betyder, at antibiotika har svært ved at trænge ind til gram-negative bakterier, hvorimod det er let ved gram-positive. Bakterien, vi bruger i forsøget, er gram-positiv, det betyder, at det burde være nemt for antibiotikaene at trænge ind og ødelægge bakterierne.
En anden måde hvorpå antibiotika har en ringe virkning på bakterier er ved resistens. Resistens betyder at bakterien er modstandsdygtig overfor et eller flere antibiotika. Resistens kan opstå på to måder. Den ene opstår pga. en mutation. Det sker når arvematerialet til en ny bakterie ændres en lille smule. Ikke alle mutationer er gavnlige, og så dør bakterien, men der kan også opstå gavnlige mutationer. En gavnlig mutation er, når der opstår en mutation i det enzym, som udfører det sidste trin af dannelsen af cellevæggen i en bakterie. Det er nemlig det enzym penicillin, som er et antibiotikum, binder sig til og ødelægger ved en penicillin behandling. Enzymet kan altså mutere således, at det ikke længere bliver ødelagt at penicillinen, det er nu blevet resistent. Det betyder at, ved en penicillin behandling vil de resistente bakterier ikke dø. Denne egenskab nedarves så til de følgende bakteriegenerationer.
Det er gratis at oprette en konto