Maleriet hedder ” Efter stormen”, og det er J. F. Willumsen, der har malet det i 1905. Han har placeret det vigtigste i det gyldne snit eller diagonalt fra højre top til venstre bund. I forgrunden er der en kvinde og en lille dreng, og noget sand. I mellemgrunden er det vandet fra stranden. I baggrunden er himlen og solen. Han har malet det i normal perspektiv og en lille smule fugle perspektiv, fugleperspektivet gør, at det giver personerne lidt mere magt. Det er naturligt lys, men det virker alligevel en smugle falsk, ved at det er så rødligt. Det er malet efter komplementer farverne over i de rødlige farver, de rødlige farver for det til at virke varmere. Når man maler med komplementer farver, viser det, at der sker noget i billedet ved at alle farverne er med, det giver noget spræl. Billedet er beskåret, da det er på en strand, så ville der ellers være meget mere. Synsvinklen ligger hos en tilfældig person der kom forbi eller hos kunstneren selv. Kvinden kigger fremad, den vej de skal, og barnet kigger efter kvindens hånd, som han måske vil have fat i. Det er malet efter de vandrette linjer, og det gør, at det bliver et uroligt billede. Det blæser, og kvinden og barnet løber, og det skaber bevægelse i billedet. Historien der er i billedet skaber uro, da det er solnedgang, og det blæser utrolig meget, båden ligger på siden, kvinden og barnet løber. Jeg tror, at kvinden tænker på at komme væk fra det der sker, og hjem for at beskytte den lille dreng. Jeg kommer i tanke om, hvor forfærdeligt det må være, at være på en strand, hvor man ikke kan komme i ly for vejret. Hensigten er nok, at vise hvor forfærdelig verden kan være, og at det sker til hverdag for nogle. Det er en maler, der har malet det på et lærred omkring 1990 tallet. Jeg synes faktisk, at det er et meget smukt billede og det er et varmt billede, det er malet, så det forstiller noget, der kunne ske i virkeligheden.
Det er gratis at oprette en konto