Fredag 18. april 2008 åbnede udstillingen ”Bodies” i H. C. Andersen Slottet i Tivoli, og udstillingen vil kunne ses resten af året . Det er en meget speciel og særpræget udstilling, som også har fået meget stor opmærksomhed i medierne. Udstillingens formål er ifølge www.bodiestheexhibition.com, som er udstillingens officielle hjemmeside, at fejre menneskekroppens vidunderlighed som den komplekse og enestående maskine den er. Udstillingen viser den ”nøgne” menneskekrop uden hud. De udstillede kroppe er ikke dukker men kinesiske lig, der har fået ”skrællet” huden af. For at ligene ikke skulle rådne under udstillingen, har de været igennem en plastifikations proces, hvor alle kropsvæsker er trukket ud og erstattet af acetone, som efter fordampning igen er erstattet af silikone.
At vise menneskekroppen, som den er uden hud og hår, er interessant. Det er interessant ud fra en videnskabelig synsvinkel, for på den måde kan ”almindelige” mennesker få indsigt i, hvordan vores krop er sat sammen og hvordan den virker. Det at blive klogere er jo i princippet altid en god ting. Men udstillingens koncept er også interessant ud fra en etisk synsvinkel, for kan man egentlig tillade sig at udstille døde mennesker, selvom det yderste lag er skrællet af, og man derfor ikke kan identificere personen? Er det ikke i stedet direkte frastødende, at det er lig der udstilles på trods af, at vi bliver klogere af at se udstillingen? Godt nok er de fremviste lig anonyme, men der er alligevel en række spørgsmål, der melder sig, men som desværre forbliver ubesvarede; Hvem var de mennesker da de levede? Hvor kommer de fra, og hvordan er de endt på sådan en udstilling?
Det er gratis at oprette en konto