Når man snakker om transformation, vil jeg mene at man bør starte med det, der udgør en transformator. En transformator består af en lukket jernkerne, og to spoler. Spolerne har i transformatorer, normalt et forskelligt antal vindinger, da strømmen ellers ikke vil blive transformeret. Hvis der er 100 vindinger på primær side, og 1000 på sekundær, hvil der efter den sekundære side, være ti gange flere volt, og ti gange færre amperer. Selvom man transformerer strømmen, transformerer man ikke strømstyrken; der vil altid være lige mange watt på primær, og sekundær side, da antal watt er antal volt gange amperer.
I disse spoler vil der komme en nord- og en sydpol, når man fører strøm i gennem. Det er ret besværligt at finde ud af hvilken retning der er nord, hvis man ikke kender den rigtige metode. En rimelig simpel metode er for eksempel: ”gribereglen”. Man bruger sin højre hånd, ligger fingerspidserne i strømmens retning. Når man så har gjort det, peger tommelfingeren mod spolens nord. Man kan også bruge reglen omvendt, hvis man kun kender spolens nord, og ikke strømmens retning. Sådan kan det forekomme, når man for eksempel har en induktions-strøm. Når man har en spole, og sætter en magnet ned i den, vil spolen prøve at skubbe den magnetiske kilde fra sig, ved hjælp af nogle feltlinier den selv laver. Der bliver så lavet en elektrisk strøm så spolen har energi til at kreere feltlinierne. Så har man nord, og kan finde strømmens retning, ved hjælp af gribereglen.
Det er gratis at oprette en konto