En stangmagnet er stærkest nær polerne, og svagest omkring midten af stangmagneten. Man har bestemt, at de magnetiske feltlinier har retning fra nord mod syd udenfor magneten. Den pol der vender mod nord, kaldes for nordpolen. Mens den anden ende der vender mod syd, kaldes for sydpolen. To ens poler frastøder hinanden, men en nordpol og sydpol tiltrækker hinanden. Hvis man ligger en lille magnetnål langs feltlinierne, vil dens nordpol vende sig i feltliniernes retning. En ophængt magnet drejer sig i retningen nord - syd, på grund af jordens magnetfelt. Anbringer man en stangmagnet under en glasplade, og drysser jernspåner ned over glaspladen, vil jernspånerne fordele sig i et mønster rundt omkring magneten. Jernspånerne følger de magnetiske feltlinier rundt omkring stangmagneten, og vil således vise magnetfeltet. De magnetiske feltlinier går i buer mellem de to poler.
Hvad afhænger en elektromagnets styrke af?
En elektromagnet består af en enkelt ledning, der er snoet omkring en jernkerne, eller af en spole med en jernkerne i. Elektromagneten er kun magnetisk, så længe der går strøm igennem en ledning eller en spole. Man kan undersøge en elektromagnets poler med en magnetnål. Når magnetnålens nordpol bliver frastødt af en elektromagnet, har elektromagneten nordpol i den pågældende ende. En elektromagnets styrke afhænger af den totale strøm som går rundt om en jernkerne. For at finde den totale strøm skal man vide to ting. Man skal vide hvor mange vindinger der er på spolen, og man skal vide hvad strømmens størrelse er i spolen.
Det er gratis at oprette en konto