Michael Strunges digt fra 1980 fortæller tydeligt mediernes jagt på en berømt person, eller mediernes jagt på at finde nyheder at fortælle til folk. En person som bliver ”blitzet”, hvorfor gør personen det? Hvad har personen gjort? Måske er personen blevet ny statsminister. Blevet ringet op sent om aften før af partiets formand, ”Hej… Chefen er lige blevet knaldet for skattesvigt, kan du træde til?” Så har han sagt ja, indtaget en euforisk stadie af glæde, udsendt en presse meddelelse, gået ned på det nærmeste værtshus der holder åben til klokken 2 om natten, fået en whisky – eller to? Fejret det, ringet til hans gamle mor et sted i Jylland og præsenteret sig selv som ”Hr. Statsminister”. Bare for at gøre noget. Lagt sig hjem i seng… sovet…
Vågnet op, en time for sent, pisket rundt i hans firværelses lejlighed i Nordjylland, hovedpine, løbet ned på gaden, glemt alt om pressemeddelelser, kæmpet sig gennem den blitzende mur af journaliser, slynget sig ind i sin nye ministerbil. På vej mod et nyt liv. Uden kommentarer.
Måske er den bebliztede person en morder? 48 timer forinden slog det klik. Han kom hjem fra hans 8-16 job som bank assistent. Han var ikke alene. Han havde en sort sky svævende over sig. En stemme i hovedet der hviskede, slå ihjel. Gået forbi hans højtelskede kone, direkte ind på hans kontor, fundet hans onkel gammel jagt gevær frem af skabet. Løbet ud, med det ene skud skudt sin 4-årlige søn lige mellem øjnene. Kold, ligeglad og desperat. Vent sig mod sin gravide kone. Fyret skud af. Kun gud og konen havde set hans ansigtsudtryk. Forladt…
Det er gratis at oprette en konto