Jordens salte: kemisk analyse

Jordens salte

Kemisk analyse

[NAVN A]

Indholdsfortegnelse

Atomets opbygning, side 3

Elektronernes ”skaller”, side 3

Bindinger mellem atomer, side 4, 5 og 6

Påvisning af ioner, side 7

Forsøgsresultater, side 8

Atomets opbygning

Et atom består af tre forskellige partikler: protoner, neutroner og elektroner.

Protonerne er positivt ladede partikler, der befinder sig inde i atomets kerne. Antallet af protoner afgør hvilket grundstof, der er tale om. Grundstof nr. 1 i det periodiske system har 1 proton, nr. 2 har 2 protoner osv.

Neutronerne befinder sig ligeledes inde i atomkernen. De har til opgave at holde sammen på atomet, så de positive protoner ikke får lov til at frastøde hinanden og derved splitte kernen.

Rundt om atomets kerne i såkaldte ”skaller” befinder elektronerne sig. Elektronerne har en negativ ladning, der er samme størrelse som protonens positive, og derved bliver elektronerne holdt fast i deres skaller. I et almindeligt atom svarer antallet af elektroner til antallet af protoner. Protonernes positive ladning bliver opvejet af elektronernes negative og derved har atomet udadtil en neutral ladning.

Elektronernes skaller

Atomets elektroner fordeler sig som sagt i nogle skaller. Det er forskelligt fra skal til skal hvor mange atomer den indeholder. Antallet af elektroner i en skal kan findes ved formlen 2*n2, hvor n er skallens nr. Altså kan der i skal nummer 1 være 2 elektroner, i skal nummer 2 kan der være 8 elektroner, i skal nummer 3 kan der være 18 elektroner osv. Alle atomer forsøger at få opfyldt enten dublet- eller oktet-reglen, hvilket vil sige, at de enten har 2 eller 8 atomer i deres yderste skal. De stoffer der går under dublet-reglen er grundstof nr. 1, 2, 3, 4 og 5. Resten af grundstofferne forsøger at opfylde oktet-reglen, medmindre de selvfølgelig allerede har 8 elektroner i deres yderste skal. Disse stoffer, Neon, Argon, Krypton, Xenon og Radon, kalder vi for ædelgasser. Helium er også en ædelgas, da den går under dublet-reglen og allerede har de ønskede 2 elektroner i sin yderste skal. Da de nævnte ædelgasser allerede har de elektroner de behøver, ser man dem aldrig gå i forbindelse med andre atomer.