En To Tre Voksen

Jeg har valgt at skrive dette emne som et prosadigt, fordi jeg syntes det er det mest oplagte, da vi nu har om digte.

Jeg følte mig så lille inden i, men udenpå var jeg ved at blive en mand. Mange sagde, at nu var jeg ved at være voksen, men det følte jeg ikke selv. De sagde, at nu skulle jeg snart til at klare mig selv, men jeg følte stadig, jeg havde brug for dem. Det er mine forældre jeg snakker om, og de var der altid for mig. Det ville de altid være, Men jeg måtte lære at klare mig selv. Jeg var 15 år og skulle til at finde mig et ungdoms job, men det havde jeg ikke lyst til. Jeg ville hellere bare træne, og være sammen med vennerne. Jeg fik jo stadig penge af mine forældre, og de gav mig da også lidt engang imellem. Så hvorfor dog bruge min tid på at arbejde, når jeg ikke manglede penge. For mig virkede det lidt åndssvagt, men de sagde, jeg skulle lære at omgås penge, inden jeg flyttede hjemme fra. Det kunne de da have ret i, men jeg havde da ikke tænkt mig at flytte før jeg var over 18.