Hvordan skal Jeg en 15 årig pige forestille mig min alderdom, det er godt nok et svært spørgsmål, som jeg nok først er kompetent nok til at spørge mig selv om, og for den sags skyld besvare, om måske 40-60 år. Men mormor det kan du jo sagtens svare på, for du er opnået den alder. Men da du var lille og kun 15 år, stillede du dig jo os selv det spørgsmål. Tænk hvis jeg døde før dig, og du ikke nåde og se mig blive gift og få børn. Så fik du heller ikke nogen oldebørn. Jeg holder virkelig så meget af dig og du bliver nød til at holde ud lang tid endnu, for jeg kan virkelig ikke undvære dig. Du har altid hjulpet mig. Jeg kan fx huske da jeg var kommet på sygehuset, da jeg var 14. Du kom altid og besøgte mig. Du hjalp mig med alt, eller skal jeg sige næsten alt. For jeg kan huske at en fredag dag. Hvor min far havde været ved mig hele dagen og så kom min mor. Da lægen havde haft stuegang skulle han så ind til mig. Du sad der virkelig og forstod jeg havde det dårligt. Efter lægen var gået skulle min mor og far sige noget til mig. Min far begyndte og græde, men de havde slet ikke sagt det endnu. Min mor sagde så at hun ville skilles. Jeg begyndte og græde rigtig meget og troede at mit liv var forbi, for jeg syndes altid mine forældre var de bedste, ej selvfølgelig ikke altid men næsten. Jeg blev flyttet ind på en anden stue.
Det er gratis at oprette en konto