Når en ung mand vælger at storme ind på sin skole og skyde kammerater og lærere, er der en årsag. F. eks. mistrivsel, våbenfascination og hævntankerI de senere år har der været en del episoder, hvor en bevæbnet teenager er gået ind på sit gymnasium eller universitet og har dræbt en del jævnaldrende, før han eller hun har taget livet af sig selv. Det er især sket i USA og Tyskland; kunne det ske i Danmark?Det er allerede sket. I 1994, på Århus Universitet, hvor Flemming Nielsen dræbte 2 og sårede 2, før han begik selvmord. Spørgsmålet er hvornår det sker igen.
Noget af det mest tankevækkende er, at der faktisk er advarselslamper, der blinker. Mange. Og kraftigt. Når det om nogle af ’skyderne’ har heddet sig, at de var helt almindelige og fredelige, handler det kun om overfladen.På overfladen er gerningsmanden helt almindelig og fredelig. Gå man lidt dybere, er der mistrivsel, af fascination af våben, og af hævntanker, som 'skyderen sjældent har lagt skjul på. I flere tilfælde har udvalgte kammerater fået besked om at blive hjemme den og den dag; i andre tilfælde er forvarslet kommet mere alment igennem chat eller på YouTube. Men stadigvæk: hvorfor?Andre gange er det forældrene eller stedforældrene, der er målet.For udenforstående ser det nogle gange overraskende ud, men kigger man dybere, og spørger man rundt omkring, sker det oftest efter årelang mishandling hjemmet.I disse miljøer lærer man mest, at kun den stærke har rettigheder, og kun de rettigheder, som styrken giver ham eller hende. Volden og drabet sker derfor, når styrkebalancen ændrer sig, når barnet er stort nok, og måske i kraft af et våben stærkt nok, til at overtage førerpositionen.Der en grund, og den er sørgeligt indlysende. Det er overkontrollerede unge med stærke aggressioner indeni - indtil den berømte dråbe fik bægeret til at flyde over.
Det er gratis at oprette en konto