Svinehjerte dissektion: anatomi og kredsløb

________________________________________________________________________ Formål:________________________________________________________________________Formålet med øvelsen, er at studere og få mere viden omkring, hvordan hjertet er opbygget, at finde ud af noget om de forskellige dele i hjertet og finde ud af, hvordan blodet kommer rundt i de forskellige kamre i hjertet, og hvordan det kommer videre ud i kroppen. Dette gøres ved dissektion af et svinehjerte.

________________________________________________________________________Teori:________________________________________________________________________

Hjertets ydreHele hjertet er indeni en sæk af bindevæv – den kaldes hjertesækken. Den vandrette fedtkrans markerer grænsen mellem forkammeret og hjertekammeret. Den diagonale fedtkrans ”deler” højre og venstre hjertekammer.

Hjertets indreDe to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det er fordi, højre og venstre hjertehalvdel giver blod til to forskellige kredsløb: det lille kredsløb (lungekredsløbet, hvor blodet iltes) og det store kredsløb (dvs. til resten af kroppen, hvor ilten forbruges).Lungekredsløbet er meget mindre end det store kredsløb, da der kræves et mindre tryk til at pumpe blodet gennem lungekredsløbet. Derfor har hjertekamrene i højre hjertehalvdel tyndere vægge.

Blodets vej gennem hjertet og kredsløbet Blodet kommer ind i hjertet, ind gennem øvre hulvene, ind i højre forkammer og herefter i højre hjertekammer. I disse vener er blodet afiltet. Højre hjertekammer trækker sig sammen for at pumpe blodet ud til lungerne via lungearterien, men først kommer blodet igennem klapperne. Det hedder lungearterien, fordi arterien pumper blod ud fra hjertet. Blodet fra arterierne fører afiltet blod ud i lungerne. I lungerne bliver blodet tilført ilt, og blodet afgiver her CO2. Blodet føres videre ud fra lungevenerne og fører nu iltet blod til venstre forkammer. Fra venstre forkammer kommer blodet gennem klapperne og så ud i venstre hjertekammer. Fra venstre hjertekammer føres blodet ud i kroppen via aorta.I hver hjertehalvdel er der to hjertekamre: forkammeret og selve hjertekammeret. Forkammeret trækker sig sammen lidt før selve hjertekammeret. Det betyder, at blodet starter med at bevæge sig fra forkammeret til hjertekammeret og derefter fra hjertekammeret ud i arterien. Hvis hele hjertet trak sig sammen på samme tid, ville de to kamre modarbejde hinanden, blodet ville ikke kunne komme fra forkammeret til hjertekammeret. Hjertekamrene kaldes også for hovedkamrene eller ventriklerne, og forkamrene kaldes også for atrierne.Muskulaturen i venstre hjertekammer er anderledes opbygget, fordi der skal bruges større kraft til at pumpe blodet rundt i kroppen, hvor højre hjertekammer ”blot” skal pumpe blod til lungerne.Der er to slags klapper. De to hjertekamre i hver hjertehalvdel er adskilt af hjerteklapper, der sørger for, at blodet kun kan løbe i en retning: fra forkammeret til hovedkammeret og aldrig omvendt. Der er også to sæt hjerteklapper mere, som forhindrer blodet i at løbe tilbage, når det har forladt de to hjertekamre. Det er aortaklappen og lungeklappen. Hvert hjertekammer er med andre ord lukket i hver ende af to sæt hjerteklapper.Koronararterien, kranspulsåren, sidder ved aorta og lungearterien og sørger for, at der bliver tilført ilt til hjertemusklen. Hjertet kan ikke optage ilt fra blodet i hjertekamrene, fordi kamrenes vægge er dækket af bindevæv. Men ligesom alle andre muskler har hjertet brug for ilt for at kunne fungere.BlodetDet er blodet, der forsyner kroppens celler med ilt. Når blodet passerer lungerne, bliver det mættet med ilt. Når det passerer de mindste blodårer i kredsløbet, afgiver det ilten, som så optages i cellerne. Det, der gør det muligt for blodet at optage ilten, er de røde blodlegemer. Røde blodlegemer er nogle celler, som indeholder meget hæmoglobin - et jernholdigt stof, der kan binde ilt. Hver liter blod indeholder næsten en halv liter røde blodlegemer. At transportere ilt er blodets allervigtigste opgave, men ikke den eneste. Blodet transporterer også næringsstoffer -fedt, sukker, vitaminer osv. - til cellerne, og affaldsstoffer transporteres i blodet fra cellerne til kroppens "rensningsanlæg": leveren og nyrerne. Immunsystemets celler flyder også rundt i blodet parate til at angribe ethvert fremmedlegeme. Der findes også en lang række hormoner i blodet. Endelig er der blodpladerne, som bidrager til sårdannelse. Blodet transporteres i blodårerne. De helt små blodårer kaldes kapillærer. Kapillærernes vægge er så fine, at ilt og andre stoffer let passerer igennem dem. Det er her, blodet afgiver ilt og næringsstoffer til cellerne. Derfor findes kapillærerne overalt i kroppen. Det er få celler, der befinder sig mere end en femtedel millimeter fra et kapillær. Kapillærernes samlede længde er på flere tusinde kilometer. Der findes yderligere to andre typer blodårer: arterier og vener. Arterierne -pulsårerne - er de blodårer, der fører blodet fra hjertet til kapillærerne. Venerne er de blodårer, der fører blodet den anden vej, fra kapillærerne til hjertet. Derfor er blodet som regel iltfattigt i venerne, mens det blod, der befinder sig i arterierne, indeholder meget ilt. De små arterier er omgivet af muskler, der kan trække sig sammen eller slappe af. På den måde styrer kroppen blodtilførslen til et bestemt område. F.eks. stiger blodtilførslen til ansigtet, når man rødmer. Det sker ved at de små arterier udvider sig. Omvendt trækker arterie-musklerne sig sammen i nærheden af et sår for at forhindre blodet i at løbe ud.