Dissektion af svinehjerte og svinelunger

Rapport over Svine- og Lunger.

Indholdsfortegnelse

Formålside 2

Materialelisteside 2

Lungernes funktionside 3

Hjertets funktionside 3

Dissektion af hjerte og lungerside 6

Diskussion

Konklusion

Vi vil i dette forsøg undersøge hjertes og lungernes opbygning, her indgår også hvordan de fungerer. Derfor vil vi dissekere et svinehjerte og svinelunger.

Materialer til HjertetGrise hjerte (Danish crown)DissektionsbakkeSkalpelPincetLinealEngangs-pipetteHandskerKirtlervægtPapirBlyant

Materialer til Lungerne

Grise lunger ( Danish crown)DissektionsbakkeSkalpelPincetvægtLinealKompresserHandskerKirtlerPapir Blyant

Lungens funktion

Lungernes vigtigste funktion er at forsyne kroppen med ilt (O2). Lungen har en meget stor overflade på ca. 90m2. Vi har 2 lunger, som er placeret i brysthulen bag ribbenene. Når vi indånder, går luften gennem svælget og struben, videre til luftrøret. Bag ved luftrøret sidder spiserøret, hvor maden transporteres gennem. Strubelåget er placeret i bunden af svælget, som forhindrer vand og føde i at komme ned i lungerne. Fra luftrøret fordeler luften sig gennem bronkierne og leder luften ned til de 2 lunger. Luftrøret har en slimhinde med fimrehår som forhindrer støvpartikler og lignede i at komme ned i lungerne. Bronkierne er som et træ, der forgrener sig i mindre og mindre rør(Bronkioler). Forgreningerne ender i ca. 1 milliard små luftrum, der kalders alveoler. Alveolernes vægge er meget tynde og består af et enkelt cellelag. De indeholder mange små kapillærer. Kapillærnettet omslutter alveolerne. Luftarterne kan derfor nemt udveksles mellem luften i alveolerne og blodet i kapillærerne. Ilt kan derfor nemt diffundere fra luften i alveolerne over i blodet i kapillærerne. Her binder det sig til hæmoglobinet i de røde blodlegemer. Blodlegemer opholder sig ca. et halvt sekund i et kapillærrør, udvekslingen kan godt nås. Kuldioxid diffunderer den modsatte vej ud i atmosfæren. Vejrtrækningen sker enten ved at hæve brystkassen ved hjælp af musklerne mellem ribbenene eller ved at flade mellemgulvet ud. Disse bevægelser øger rumfanget af brysthulen. Når dette øges, øges også lungerumfanget. Det medfører at der bliver undertryk i alveolerne, som gør at luften trækkes ind. Når brystkassen hæves trækker man vejret ind og når brystkassen sænkes udånder man. Lungerumfanget varierer fra 3 til 7 liter. Rumfanget afhænger af køn og kropsstørrelse. Vi indånder i hvile ca. en halv liter luft pr. åndedrag og trækker vejret ca. 15 gange pr. minut. Hvis vi ud sætter kroppen for en fysisk aktivitet, kræves der mere ilt til musklerne. Ved hårdt arbejde kan vejrtrækningen komme op på 45 gange pr. minut med 4 L. pr. gang.