Da Simon var nået ca. halvvejs op af skråningen glider han og slår hovedet i en sådan grad at han besvimer. Da Simon vågner får han flashback på hvad der var sket omkring to timer forinden.
De havde siddet hjemme hos Stephan en at Simons gode venner, denne lidt sene lørdag aften og set fjernsyn. Stephan` forældre var ikke hjemme, det var de faktisk aldrig. De var begge arbejdsnarkomaner. Måske fordi han ikke fik nok opmærksomhed, begyndte han at lave en masse rod som hærværk, tyveri, indbrud og sådan noget. Det vidste Simon faktisk godt. Nu var Stephan begyndt at plage Simon om, at de skulle tage ned til en købmand, der lå et stykke væk, for at stjæle noget slik. Bare stjæle noget slik havde Simon sagt, NEJ det vil jeg ikke være med til. Men efter noget tid havde Simon alligevel bukket under for Stephans evindelige pres og plagen, men han var da også blevet ved med at sige nej hver gang i lang tid derefter, men Stephan var bare blevet ved igen og igen indtil, Simon bukkede under. Det kunne vel ikke være så slemt. Stephan havde sagt, at ham og nogle andre drenge havde stjålet der flere gange uden at blive snuppet. Jeg skal lige ned på mit værelse og henter noget sagde Stephan. Han havde værelse i kælderen og ja, han havde faktisk næsten hele kælderen som værelse. Da han kom op igen, spurgte Simon, hvad var det du skulle hente dernede. Stephan svarede, det er ikke noget du behøver at tænke på.
Det er gratis at oprette en konto