Det føltes som om, han havde gået i flere timer, hvilket han nok også havde. Men en ting var sikkert – de ville aldrig finde ham her! Ved en pludselig lyd bag ved ham vendte han sig med et sæt, og en smerte skar gennem hans arm. Han havde brug for lægehjælp ingen tvivl om det. Det røde skilt var cirka sekshundrede meter forude.
Han fulgte den glatte gade og sørgede for at sætte fødderne forsigtigt ned på jorden i tilfælde af, at han trådte på en glat overflade. Da han krydsede et venstre hjørne ved en postkasse, fik han øje på det, han håbede mest af alt befandt sig i denne lille landsby. Et motel med et stort rødt blinkende skilt over.
Det så både snavset og frastødende ud, men han var ligeglad. Her kunne han søge hjælp.
Med tunge åndedrag tog han i motellets hoveddørs håndtag og mærkede til sin lettelse, at døren ikke var låst. Han skubbede forsigtigt døren op og mærkede varmen indefra strømme ham ud i hovedet. Han anspændte muskler slappede lidt af igen. Han trådte helt indenfor og sørgede omhyggeligt for, at han ikke ramte sin arm, da han lukkede døren efter sig. Nu stod han i en halvoplyst stue med gamle møbler og kunne for første gang den aften trække vejret roligt. Hvad var det lige, der var sket!?
Det er gratis at oprette en konto