Kongesangen ”Kong Christian stod ved højen mast” er skrevet af Johannes Ewald og er det mest kendte af hans 90 digte. Udover 90 digte skrev Johannes Ewald også prosatekster, der dog først blev udgivet efter hans død.
Digtet ”Kong Christian” blev skrevet i 1779 og har sin baggrund i et skibsforlis i 1770’erne, hvor skipperen blev reddet af nogle fiskere som nægtede at modtage en belønning. Dette fik Johannes Ewald til at skrive musicalen ”fiskerne” hvor denne sang indgår. Digtet kaldes også den danske kongesang, da det er Danmarks nationalsang som anvendes når der er kongelige tilstede.
Digtet består af fire strofer med ni vers i hver strofe. I hver strofe bliver andet vers gentaget, men det er ikke et omkvæd, da teksten er forskellig i hver strofe. Digtet er et rimdigt som har rimstillingen: A, B, A, A, A, B, C, C, B. Fx rimer mast på fast, og fast og brast, er øjerim.
Digtet har metrisk rytme, og det gør at der kan sættes melodi på det. De trykstærke stavelser falder på hver anden stavelse i hver strofe, og der er en naturlig pause i oplæsningen efter to vers i en strofe.
Første strofe i digtet handler om kong Christian som er i kamp mod svenskerne. Svenskerne flygter da danskerne er for stærke. Nogle nøgleord i strofen er kong Christian, da det er ham det drejer sig om, mast da det beskriver at det foregår på et skib, og flygte da svenskerne flygter. Der står i strofen ”at Gothens Hielm og Hierne brast”, det symboliserer at svenskerne ikke klarede sig særlig godt og blev slået i krigen. At det ikke kun var hjælmen, men også hjernen der brast, fremhæver at kong Christian var en stærk mand, og at han let kunne slå svenskerne ud.
Det er gratis at oprette en konto