Vilde høns lever i små flokke i og omkring skovbrynet. Føden består af frø, spirer, smådyr, nedfaldsfrugt og lavt hængende bær. Under fødesøgning skraber høns instinktivt i jorden og finder således en del insekter, orme og lignende. Hvis de finder store mængder eller noget ekstra lækkert, tilkalder hønsene de andre høns med en karakteristisk lyd.
I hønseflokken er der en streng hakkeorden, hvor hver høne har sin veldefinerede plads. Da høns kun kan huske ca. 25-30 individers plads i hakkeordenen bryder flokken sammen når den når over dette antal, og i naturen vil flokken splittes på dette tidspunkt. Unge haner vil blive jaget ud af flokken af den eller de gamle haner ved kønsmodenhed, medmindre flokken er stor og der ikke er for mange ældre haner allerede.
Signaler
Hønsene "klukker" jævnligt til hinanden for at holde sammen på flokken, for at markere deres personlige afstand til de andre høns for at meddele om ekstra fine fødefund samt for at advare om forskellige former for trusler
Kyllingerne har en vedvarende pippen, som hele tiden orienter hønemoderen om hvor de opholder sig. Hun har så til gengæld en klukken, når hun har fundet noget spiseligt til dem. Lyden svarer til hanens kald, når der er mad.
Det er gratis at oprette en konto