Det var midnat. Michael var lige kommet hjem fra den fine middag. Han lagde sig i sin seng, men kunne på en måde føle, at der var noget, der ikke helt gik som det skulle, noget som ikke var helt normalt, eller noget som ikke plejede at være der. Han lå og spekulerede på, hvad det kunne være. Var der noget han havde glemt? Han vendte sig, prøvede at falde i søvn, men indeni var han helt urolig. Han kunne slet ikke slappe af. Der blev pludselig helt vildt koldt inde i soveværelset. Han har hørt noget om at når der bliver koldt, kan det være på grund af spøgelser, som står tæt på én. Men han var en meget stædig mand, og ville absolut ikke tro på sådan noget vrøvl. Men alligevel kom der en tanke frem, om det nu kunne lade sig gøre, at mennesker bliver til spøgelser, når de dør…
Det regnede voldsomt og tordnede ude i den store, uhyggelige skov. En ung kvindes skrig lød mellem tordenbragene. Hendes hvide kjole, der engang havde været flot, var revet i stykker og den var helt beskidt. En mand løb efter hende. Han løb meget stærkt, og lignede en blanding af en ulv og et menneske. Han havde kulsort hår og var meget bleg. Kvinden løb ud af skoven, over en vej, og endte ved et stort, hvidt hus. Hun løb hen til døren, hun bankede ivrigt på. Men der var ingen der kom og åbnede. Hun tog fat i håndtaget, døren var heldigvis ikke låst. Hun løb ind, lukkede og låste døren. Hun løb op ad en trappe, ind af en dør, og løb op ad endnu en trappe. Hun endte i et tomt rum. Hun satte sig i ly af mørket på det gamle trægulv, i hjørnet. Hun bad til at manden ikke ville finde hende, men det gjorde han. Hun kunne høre hans fodtrin der gik op ad trappen. Hun gik i panik, og ledte efter et sted hun kunne gemme sig. Men der var ikke en eneste ting hun kunne gemme sig bagved derinde. Det eneste hun kunne gøre var, at overgive sig.
Det er gratis at oprette en konto