Har du nogensinde mødt en ægte alfa han? Eller har du for den sags skyld nogensinde set ham i afgørende kamp, der bringer både sved og blod på banen? Hvis ikke, så ser du ham her…
I kortfilmen ”Underbæltestedet”, 2006 af den tidligere balletdanser Alexanders Kølpin møder vi de to alfa hanner Søren og Mikkel, hvis middag pludselig udvikler sig til en kamp om den meget lidenskabelige alfa-hun, Naja. Vi bliver i starten af kortfilmen introduceret for Naja, der under en blid underlægningsmusik i form af trommer og violin, bliver set i nærbillede med det stationære kamera imens hun forsigtigt piller sine lyse læderhandsker af og dernæst sin jakke, der åbner op til den smukke, sensuelle, tætsiddende røde kjole, der straks udstråler en masse selvtillid og lidenskab. Kvinden symboliserer med sine guld smykker og fine tøj høj status og rigdom. Der sker et montageklipning, hvor vi hurtigt ser en forvandling. Der zoomes ind på hovedpersonen, Søren, der uroligt vipper med en ske imellem fingrene, og dernæst bliver fokusset flytter over til bipersonen, Mikkel, ved brug af det bevægende kamera, der nervøst flytter rundt på sit vand- og rødvins glas. Ved begge billedbeskæringer er der fokus på deres hænder, der udstråler en ubehagelig og nervøs stemning. Total billedet hernæst viser et nærmest idealt middagsbord med to rødvinsglas, to tallerkner, en tom rødvinsflaske, samt en vase med en langstænget lyserød blomst, med en sløret baggrund, der forestiller en bar. Denne form for borddækning, er meget moderne, og giver os derfor også et hint om, at vi er i en nyere og moderne tid. Lyssætningen er meget mørk og virker udadtil varm, men dette er ikke tilfældet. Vi oplever allerede, hvilken rollefordeling der er iblandt de to mænd, da Søren udbryder; ”Hold kæft det smager godt det her, det må eddermagnme være godt for potensen” (00.48), og Mikkel uden videre tillader sig selv at række over bordet, og tage resten af hans bøf efterfulgt med kommentaren; ”Er det rigtigt? Det skal jeg da lige smage. Ej, det er godt! Det skulle jeg have bestilt”. Han udstråler en smule uopdragenhed og egoisme, men samtidigt lader Søren sig mere eller mindre underkaste, og ligger bestikket fra sig. Straks bytter mændene statusposition, idet at Søren nævner et svagt punkt for Mikkel, nemlig hans importens, imens han afslappet og arrogant tænder en smøg, og læner sig tilbage. Kameraet fokuserer hurtigt igen med nærbillede på Mikkels hænder, der som før, nervøst rykker frem og tilbage på sine glas. Han prøver ihærdigt at beskytte sig selv, både i form af undskyldninger, men også med ”hjælp” fra sine hænder, som han løfter op fra bordet, nærmest som et skjold; ”Det er ikke noget problem. Det sker for 30 %...”(01.17). Kameravinkel ændres nu, fra hvor de før, var på ”lige” stadie, til hvor Søren nu ses i en smule frøperspektiv bagfra, hvilket får ham til at fremtræde magtfuld, og arrogant idet han folder hænderne om bag hovedet, og ”skjuler” billedet af Mikkel. Ikke nok med det, hælder han salt i såret, og Mikkel om at komme ind i kampen, hvorefter vi igen ser, ved brug af kameraet zoomet ind på Mikkels hænder, at han er meget utilpas ved samtalen.
Det er gratis at oprette en konto