Sys Bjerres sang ”Malene” bærer både præg af fakta- og fiktionskoder.
Det at have en kæreste der er utro, er noget vi alle kan forholde os til, og noget Sys Bjerre formegentlig har prøvet på egen krop - derudfra denne sang. Det kunne sagtens være en virkelig historie, som måske er pyntet lidt på. Derfor vil jeg mene, at der er grund til at tro, at denne sang er fakta. Desuden bliver der nævnt steder, som findes i virkeligheden, bl.a. Marienlyst, Vesterbro, Enghavevej, hvilket associerer til faktakoder.
Fiktionen ser jeg bl.a. i tekstens struktur og sprog. Den springer i tid og sted, og der benyttes billedsprog, hvilket er to typiske træk af fiktionskoder. De fleste sange skrives for at underholde, muligvis også denne sang, hvilket også er et træk fra fiktionen.
I første linje i omkvædet skriver hun: ”Og din lejlighed er lidt brændt ned.” Det ser jeg også som fiktion, da det ikke er noget man ville gøre i virkeligheden, hvis ens kæreste har været utro.
Så om sangen er mest fakta- eller fiktionspræget er svært at sige, da den indeholder koder fra både fakta og fiktion.
Sys Bjerres hensigt med denne sang, var at lave en ørehænger. En sang folket ville tage godt imod, og som hun kunne blive kendt på. Det formåede hun - sangen var på manges læber i 2008, og blev spillet på radioen og på diskoteker landet over.
Det er gratis at oprette en konto