Natsommefuglen er et drama, der udspiller sig i lukket form og det er illusionsskabende teater. At det foregår i lukket form kan jeg bl.a. se ved, at det har en klar og overskuelig handling, at udviklingen er logisk og at det omhandler få personer. Det illusionsskabende viser sig bl.a. ved realismen og virkeligheden i stykket, og der er ingen henvendelse til publikum.
Skuespillet foregår i ét akt, og der er gjort meget ud af regibemærkningerne - altså at beskrive miljøet og det konkrete rum, som stykket foregår i. Handlingen foregår i Hr. og Fru Drewsens dagligstue i deres villa. Møblerne er af mahogni, og på et ovalt bord ved en sofa står en tændt empirelampe med mælkehvid kuppel. Det er en sommeraften og dobbeltdøren ud til haven står åben. Det bliver også beskrevet hvordan Hr. Drewsen sidder med et tomt glas og flasker omkring sig, og med en avis i hånden. Fru Drewsen sidder med en kabale.
I starten af stykket udspiller sig det problem, at en natsværmer er kommet ind i stuen. Fru Drewsen virker en smule panisk og angst overfor dyret, og beder Hr. Drewsen, mere eller mindre hysterisk, om at få fanget dyret. Hr. Drewsen tager det imidlertid stille og roligt, og kan ikke se problemet i at det lille, uskadelige dyr er i deres stue. Det ender med at natsværmeren sætter sig bag et maleri, og da Hr. Drewsen vil løfte maleriet af væggen, falder et billede af en lille dreng ned. Her opstår endnu en konflikt; hvem tilhører billedet, og hvem er drengen på billedet? Hr. Drewsen bliver med at påstå at hans kone må kende noget til billedet, men hun benægter. Efter at have spurgt både stuepigen og kokkepigen om billedet, indrømmer Fru Drewsen at hun kender til billedet. Hun fortæller ham, at hun altid har ønsket sig børn, men da hun aldrig fik det, fandt hun dette billede og forestillede sig at drengen var hendes søn.
Det er gratis at oprette en konto