Vi ser bølger og svingninger overalt i vores hverdag. Det er ikke ofte at vi lægger mærke til dem, eller tænker over fysikken og matematikken i det, og hvordan det svinger frem og tilbage.
En bølge, eller svingning, er en ujævn bevægelse, det bevæger sig i kurver.
En svingning indeholder en svingningstid, en frekvens, en amplitude og andre egenskaber fra bølgen.
I en ganske almindelig hverdag kunne det være ting som snore og ledninger der lavede svingninger, ved at svinge frem og tilbage. Hvis ledningen så har bevæget sig så langt som muligt til den ene side, er det yderstillingen, og når ledningen så har bevæget sig fra en yderstilling til den anden, har den foretaget én svingning.
Ledningen har også en såkaldt hvilestilling. Den er i hvilestillingen, når den hænger lodret, og altså begynder at være tættere på den anden yderstilling.
Længden fra yderstillingen til hvilestillingen kalder vi amplituden.
Hvis man så gentagne gange har det samme bølgemønster, kan man måle bølgelængden. Bølgelængden er altså afstanden mellem gentagne enheder af et bølgemønster.
Det betegnes ofte med det græske bogstav lambda(?).
I en denne sinuskurve er bølgelængden afstanden mellem to toppe:
X-aksen viser afstanden, imens y-aksen varierer alt efter om det er lys, lyd eller andet.
Det er gratis at oprette en konto