Analyse af 'Sicko' og sundhedsvæsenet i Danmark og USA

I Danmark har vi den universelle velfærdsmodel. Den ligger vægt på at det skal være lige for alle. Alle har lige adgang til alle sygehuse i landet, så hvis man fx bor i Københavns amt, kan man godt tage til et sygehus i fx Vestsjællands amt. Grunden til at man ville gøre det kunne være fordi servicen er bedre det sted, der kan fx være en kortere venteliste, end på de sygehuse i ens eget amt. Denne velfærdsmodel er finansieret af borgernes skatter, men der er også mange andre ting som skatterne skal gå til fx dagpenge, efterløn osv. Derfor kan denne velfærdsmodel være et problem, hvis der fx kommer en kæmpe krise som medfører til masse fyringer. Så er der flere som skal som skal have arbejdsløshedsdagpenge i understøttelse, og får at staten kan give flere penge ud, skal de have flere penge ind. Det vil gå ud over dem i samfundet, som stadig er i arbejde, da det vil kunne medføre til skattestigninger. Ideologien i den universelle velfærdstat er socialdemokratisk.

I USA har man den residuale velfærdsmodel. Den er modsat, den vi har i Danmark ikke lighedsorienteret, men derimod er det de allersvageste og fattigste i samfundet, som man sigter efter. Resten af borgene må selv sørge for at få sygehjælp, ved hjælp af en privat sygeforsikring, som man køber hos et sygeforsikringsfirma. Hvis man skal have behandling skal det godkendes af ens sygeforsikring, og hvis de mener at fx en operation ikke en nødvendig, så kan man ikke få den. Denne velfærdsmodel er ligesom den universelle velfærdsmodel også finansieret via skat, men da det er en meget lille velfærdsstat, og skatten ikke så høj i forhold til de lande, som benytter sig af den universelle velfærdsmodel, derfor er ideologien i denne velfærdsmodel liberalisme.