Romanen omhandler Gymnasieeleven Jeppe og hans liv gennem ca. ni måneder.
Bogen starter med en introfest til Gymnasiet, hvor de forskellige klasser fremfører skuespil som underholdning. Under festen ser Jeppe pludselig Cecilie på scenen, hvor hun fremfører et digt. Jeppe bliver forelsket på stedet, og under resten af festen sanser han ikke andet end hende. Desværre får han først chancen for at invitere hende ud efter et stykke tid, da hun altid er omgivet af sine veninder, og til hans store overraskelse siger hun: ”ja”. efter den første date tager forholdet fart, de bliver mere og mere forelskede, og kommer mere og mere ind på livet af hinanden. Cecilie bliver skræmt over hvor hurtigt det går, og til at starte med tør hun ikke lukke Jeppe ind. endelig en dag da de er sammen ved søen, fortæller hun ham om sin sygdom og lægernes diagnoser. Jeppe bliver revet ud af sin lykkelige verden, og han stiller sig selv det samme spørgsmål igen og igen: ”hvorfor os?”
Cecilie beslutter at de skal leve livet fuldt ud, i den tid hun har tilbage. derfor tager de sammen til Gran Canaria, uden forældrenes accept. På Gran Canaria bliver de uofficielt gift, alligevel føles det officielt for dem, og de holder deres ægteskabsløfter til det sidste. I slutningen af ferien bliver Cecilie meget syg, og de er nødt til at rejse hjem. I Danmark går det kun ned ad bakke for Cecilie, og hun bliver svagere og svagere. Det ender med hun dør på hospitalet, imens Jeppe spiller sit livs kamp.
Det er gratis at oprette en konto