2009, sommeren der virkelig forandrede mig, og hvordan jeg så på min familie.
Før jeg tog til Kurdistan i år 2009, var jeg meget den generte type, jeg troede ikke, jeg ville få meget ud af at tage derhen, når jeg allerede ikke havde kontakt med nogen af dem, fordi det var fem år siden, jeg sidst havde set dem. Men da det så skete, altså da jeg endeligt nåede derhen, var jeg ikke andet end glad. Til at starte med vidste jeg ikke hvem jeg skulle snakke med, og hvem jeg skulle gå over til, men det endte med at de kom til mig i stedet, fordi det var længe siden jeg havde set dem. Jeg kunne ikke genkende de fleste ansigter, men med navnene vidste jeg direkte hvem de var, og jeg fik altid flashback om hvad vi lavede de andre år.
Den tur er virkelig uforglemmelig. Vi lavede de sjoveste ting, og for hver gang vi fik besøg derhenne, var det tit nogle familiemedlemmer, jeg ikke kendte til, derfor lærte jeg altid nogle nye at kende.
Jeg troede aldrig, jeg nogensinde ville kunne stole på en fra min familie, altså at kunne fortælle ALT om mig selv til personen, hvor jeg vidste, at det på ingen måde ville kom ud af hendes mund. Min ”Bedstemors” familie er virkelig dem, jeg holder allermest af, de betyder nærmest alt for mig. Det er blandt andet den familie, som jeg stoler rigtig meget på. Det var nok dem, der virkelig gjorde min ferie til noget helt specielt.
Det er gratis at oprette en konto