”Kære [NAVN A], tillykke med fødselsdagen! Vi ved jo, hvor meget du har ønsket dig at få lov til at komme ned at besøge [NAVN C] i Australien, så nu, da du er fyldt 15, og vi tænker, at du nogenlunde kan tage ansvar for dig selv, har vi bestemt os for at give dig en returbillet til Australien i fødselsdagsgave. Vi håber, du får en oplevelse for livet! Knus, far og mor.” Jeg var lige fyldt 15 og havde fået en rejse til Australien i fødselsdagsgave. Jeg skulle ned og besøge en pige, jeg havde skrevet med, siden jeg var 13 – og jeg glædede mig som et lille barn! Jeg fløj til Indonesien og skulle sejle derfra til Australien. Det var ikke noget særligt skib, bare et helt almindeligt som det lille skib der går fra Sverige til Bornholm. Jeg havde måske forstillet mig det større og flottere. Mere udsmykket. Der var mange ældre mennesker med, som alle så ud som om de troede at de ejede hele verden, og af en eller anden grund mindede de mig alle sammen om de ulidelige dumme piger fra min skole. Selv var jeg mere typen, der elskede at hjælpe min mor i køkkenhaven og i køkkenet og min far på arbejdet og på jagt! Mange af mine venner forstod mig ikke, men det var en dejlig måde at tilbringe kvalitetstid med mine forældre og vi havde to og to vores helt specielle ting at lave. Det jeg havde mest svært ved i livet var at få tilpasset min tid, så jeg både kunne nå at tilbringe tid sammen med min familie og nå at få lavet alle mine skoleting. Personligt ville jeg hellere være sammen med familien end at sidde og lave lektier, men jeg blev jo alligevel nødt til at få dem lavet. Jeg var ikke særlig god i skolen og ville hellere bare droppe ud og købe min egen gård og blive ”bondemand”!Vi blev bedt om at gå ind fra dækket på skibet, da det begyndte at trække op til storm. Ikke længe efter alle var kommet ind, begyndte skibet at gynge utrolig meget. Der var hårde vindstød, og det var svært ikke at få kvalme af bølgerne. Et par stykker brækkede sig, mens andre bare lod som ingenting. Jeg havde ikke selv problemer med det. Der soppede vand ude på dækket, og der blev ved med at strømme nyt op. Pludselig kom der et stort ryk i skibet, og det begyndte at hælde. Alle kiggede op i chok. Nogle rejste sig op og begyndte at gå ud. Skibet gav endnu et ryk, og nu begyndte det for alvor at hælde. Folk styrtede panikslagne ud på dækket. Der var skrig, og mange der kaldte på deres familie. Mange hoppede ud i vandet med det samme, andre prøvede at finde noget, de kunne holde sig fast ved.Foran mig, stod der lige pludselig en dreng på min egen alder med en redningskrans. Han var helt rolig. Han rakte kransen til mig og smilede. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Jeg tog kransen, og så vendte han sig og gik sin vej. Det var som om tiden stod stille, indtil skibet gav endnu et ryk, og jeg faldt ud over gelænderet. Jeg drømte at drengen fra skibet var en engel, og han havde reddet mig fra at drukne. At han holdt øje med mig og altid passede på mig.Jeg lå på noget hårdt og gruset. Jeg frøs. Jeg var stadig våd. Jeg havde ondt over det hele, men specielt i halsen og næsen. Jeg var tørstig, og længtes efter noget koldt vand fra vandhanen. Jeg missede med øjnene, men det var svært at se noget. Solen skinnede så kraftigt. Men jeg kunne se sand – og masser af det! Der var nogle træer lidt længere oppe. Ellers var der bare vand så langt øjet rakte. Jeg var så træt, og havde så ondt. Jeg havde ikke initiativ til at rejse mig, og når jeg prøvede, gjorde det bare endnu mere ondt. Jeg lukkede øjnene igen.
Det er gratis at oprette en konto