Side 1 af 4
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af EkspeditionenVennen som røg i, og som aldrig kom op igen! Jeg satte fødderne hårdt i isen og trak til. Han var tung, tungere end jeg havde regnet med. "Træk mig op" skreg Morten, jeg tog hårdere fat om hans hånd og prøvede igen. Intet resultat, jeg var ikke stærk nok. Jeg kunne se hvordan han skiftevis kiggede op på mig og derefter ned i dybet. Som om han regnede med at jeg kunne give slip hvert øjeblik og bare gå min vej. 'Lad være' sagde han. "Stød dine fødder mod is væggen og prøv at skub opad med benene," sagde jeg. Der var |