Formålet med dette forsøg er at bestemme sammenhængen mellem fotosyntese og lysintensitet.
I det her forsøg anvender vi en vandplante, Cabomba, fordi det er let at observere dannelsen af ilt gennem afgivne iltbobler fra stilken. Vi tilsætter natriumhydrogenkarbonat fordi så sikrer man konstant forsyning af ilt.
Vores teori er at jo længere lyskilden flyttes væk fra planten, jo mindre kraft er der på lyset. Ud fra dette vil man se at der vil skabes færre bobler, og dermed mindre ilt(O2). Dvs at jo mindre lys der er direkte på planten, jo mindre ilt(O2) vil den danne.
Kurven viser at jo tættere lyskilden er på planten, jo større er plantens O2 udskillelse ved respiration.
Boblerne består af O2 som planten udskiller ved respiration, ved at tælle boblerne kan man se om afstanden mellem lyskilden og planten, har en betydning for plantens respiration.
I figur 1 er kompensationspunktet vist, vi er ikke nået frem til et sådan punkt.
På jorden vil der ifølge forsøget være mest fotosyntese ved ækvator (ITK-zonen) fordi det er det hvor lysintensiten er størst på jorden. Der er selvfølgelig ikke altid lys ved alle planter. Som f.eks. om natten. Men det planten så gør er at den vender respirationen om, og bruger den O2 der er i luften, og omdanner den til CO2. Men eftersom at planterne danner mere O2 når de får lys, end de indtager og omdanner til CO2 om natten, voæ der stadig være O2 i luften som kan bruges.
Det er gratis at oprette en konto