En stol for lidt er en novelle skrevet af Helle Helle, som handler om et parforhold, der ikke fungerer. Novellen tager handling i en lejlighed, hvor en mand og kvinde bor sammen. Det fremkommer i teksten, at de skal holde en ”fest” for nogle venner, og selvom manden ikke virker særlig begejstret, holder kvinden fast i, at det skylder de. Kvinden sender manden ned efter stole i kælderen, men der mangler én. Dette får manden til at bryde sammen, mens kvinden virker ligeglad. Til sidst lige inden gæsterne kommer, forlader kvinden lejligheden imens manden knuser is til velkomstdrinksene.
Det tager et stykke tid at gennemskue historiens mening, ved første øjenkast handler den bare om et par, der skal holde en fest og en manglende stol. Men når man går i dybden med teksten, lægger man mærke til alle de små detaljer og symboler. Fortælleren i ”En stol for lidt” fungerer lidt som et kamera, der næsten kun observerer, hvad der kan ses og høres.”Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om”. Som man i dette stykke kan høre, er teksten skrevet på en meget registrerende måde, og det virker derfor som en tredjepersonsfortæller med ydre synsvinkel. Mange steder lader Helle Helle handlingen tale for sig selv. Derudover er der ingen steder, hvor fortælleren træder ud og giver udtryk for sin mening, så det er derfor ikke en alvidende fortæller. Der er et par gange nævnt, hvad personerne tænker eller overvejer: ”Hun overvejer at udskifte de blå stearinlys med flaskegrønne(…)” så der er også noget indre syn hos kvinden, og derfor kan man heller ikke kun kalde det en registrerende fortæller. Alligevel synes jeg heller ikke, at der er nok tanker og beskrivelser til at kalde det en personbunden fortæller, så jeg mener, at det er noget midtimellem. De få indblik i personernes tanker gør, at man ud fra personernes opførsel og det de siger til hinanden må danne sig et billede af, hvordan de er som mennesker og hvordan de har det psykologisk.
Det er gratis at oprette en konto