Sørestaurering og økosystemanalyse

a. Forklaring af brug af klorofyl a som mål for mængde af planteplankton.

Klorofyl er et molekyle, der indfanger lysenergien ved fotosyntese. Det er et grønt farvestof. Kloroplasterne, altså grønkornene, indeholder dette farvestof og klorofylet sidder altid bundet fast til specielle proteiner i kloroplasterne. På graf d på figur 1, fremgår det, at der i oktober 1886 var et højt planteplankton indhold i den lavvandede sø, men at der i periode fra efter 1986 og til 1990 ses en markant neddykning i forhold til mængden af planteplankton i søen. Dette skyldes, at der efter fjernelsen af 50 % af søens fredfisk i 1986, kom flere dafnier, der ellers før var fredfiskenes føde. Dafnierne lever af planteplankton, og da der nu er mindre planteplankton end hidtil skyldes dette, at det spises af dafnierne altså dyreplanktonen. Ud fra disse oplysninger kan klorofyl bruges som mål for planteplankton, da planteplankton indeholder det grønne farvestof klorofyl, dvs. at jo større mængder af klorofyl der opspores, jo flere planteplankton er der er at finde.

c. Analyse og forklaring af figur 1

Figur 1, I årene fra 1986-1991, har man opgjort antallet af fredfisk og rovfisk, samt bestemt mængden af dyreplankton, planteplankton og undervands-planter, resultatet af dette ses ovenfor.