Teksten er skrevet af Antonis Samarakis. Den handler som overskriften siger om krig. En krig mellem to mandskaber, hvor det eneste der skiller dem ad er en flod. Et barsk område med døden til følge, og noget som de fleste efterhånden kender til.
Årsagerne til at der er kommet forbud om at nærme sig floden er, at der ikke kommer noget godt ud af det. Risikoen for at komme for en militær domstol er meget stor, og i værste tilfælde kan man blive dræbt.
Han tiltrækkes af floden fordi den giver ham et pusterum fra det hele, og de rolige omgivelser får ham til at slappe af. Det giver ham et kick at gøre noget som er forbudt, og så er det også rart at blive skyllet lidt efter 2 år i krig.
I floden er han som i himlen. Intet ondt – intet dårligt. Han slapper af og nyder at han bare er alene. Pludselig opdager han at endnu en soldat er i floden. De styrter begge op og fatter deres gevær. Hovedpersonen får en eller anden følelse af at de to har noget – at de kender hinanden. Kort sagt, han tror på det gode i sine medmennesker, og det er hvad der får ham dræbt. At han var alt for god af sig. At han troede på at hvis han ikke virkede truende, ville det få sin modstander til at sænke geværet, men sådan endte det ikke.
Det er gratis at oprette en konto