I digtet umoralsk vise er der fire strofer, og i de fire strofer er der fire vers i hver. I de tre første vers i hver strofe er der 13 stavelser og i det sidste vers er der elleve. Og så er der krydsrim, og det er både mande- og kvinde rim, og rimende er øje og øre rim. Der er også nogle modsætninger, fx at vælge og vrage. Når man sammenligner strofe 1-3 med strofe 4 ser man, at de lyster der er i de tre første prøver hun at tøjle i den fjerde, og der lytter hun ikke til de ”farlige røster” og, siger jeg er fuld af moral.
Jeg forstår digtet som en, der godt kan lide at trodse folk, fx: ”At elske og svigte og elske igen.” Og det kan være, at familien er fattig siden man synes det er dejligt at stjæle: ”Det er pragtfuldt at stjæle i store butikker.” Og Personen er ikke bange for de konsekvenser, som er i livet, og høre heller ikke efter rygter, der går rundt.
Min mening er, at digtet er godt, men jeg synes personligt, at man ikke skal stjæle eller trodse andre. Jeg tror folk med høj moral har et bedre liv end dem med lav moral fordi, at dem med den lave moral sikkert er fattige, narkomaner eller alkoholikere og folk med mange problemer. Mens folk med høj moral sikkert er rige, og ikke rigtig har nogen problemer, og de har arbejde, og ikke er kommet skævt ind på livet. Min moral er høj, men jeg ved ikke om den kan brydes eller hvordan den brydes. Alle mennesker er jo forskellige, og derfor er deres moral jo også forskellig vil jeg mene. Jeg tror, at Tove Ditlevsen selv var letsindig fordi hun kom fra et fattigt miljø, hvor de stjal og var ligeglade med det.
Det er gratis at oprette en konto