Det er forkert men vi gør det alligevel, eller JEG gør det alligevel.
At få en hypnotiseret ind i ens løgne, at få ham/hende til at svømme med til den mørke side, netop det indre ”Jeg”. At snakke og vise er ikke det samme, men vi behøver ikke at vise eller bevise. Vi får dem med ind på alle de løgne, som flyver ud af munden på os. Det starter trossalt med en løgn, men for at fører den videre, og bygge op på ens løgn/historie, så er der pludselig flere løgne og det er ikke til at styre. Ordene sidder på tungen, de vælter nærmest ud over hinanden, og før man ved af det har de dannet sig en hel sætning, som er endnu en løgn. Vi skovler det ind som det var guld, vi føler os lidt magtfulde, eller jeg gør.
Det er sanseløst, og vi ved det men vi gør det alligevel, eller JEG gør det alligevel.
At lyve en lige op hovedet, at være følelseskold og ikke få skyldfølelse, at se dem med blanke øjne og lade dem betro dig, det er nærmest en besættelse, som ikke kan stoppes. Jeg er meget manipulerende, og det gør det hele meget lettere, jeg kan lyve og blive elsket på samme tid. Jeg elsker ikke selv, jeg har selvkontrol og vil ikke lade nogle beherske mig. Jeg har opsyn, og ved hvad der foregår rundt om mig, jeg er et syndigt menneske. Frygten om at blive leget med selv, er større end frygten om at dø, så derfor skal det undgås og det klarer jeg hidtil meget godt.
Det er gratis at oprette en konto