Amnesty International: kommunikation og spørgeskemaundersøgelse

Amnesty International er en, som arbejder for at fremme menneskerettigheder og andre internationale aftaler. Organisationen arbejder i særdeleshed på at få frigivet alle samvittighedfanger, sikre frie og retfærdige retssager for politiske fanger, afskaffe dødsstraf, tortur og anden grusom behandling af fanger, stoppe politiske drab og oplyse om alle menneskerettighedskrænkelser udført af regeringer eller oppositionsgrupper.Amnesty International blev grundlagt i 1961 af den britiske advokat Peter Benenson.I 1977 blev organisationen hædret med Nobels fredspris for arbejdet med at forsvare menneskerettigheder over hele verden.I dag har Amnesty 7500 grupper med omkring 1,8 millioner medlemmer (maj 2006) i 162 lande. Siden sin grundlæggelse har organisationen forsvaret mere end 44.600 fanger i mere end 100 lande. kilde: wikipedia.

Formålet med denne undersøgelse er at definere hvor kendt og omfattende Amnesty International er som organisation. Undersøgelsen vil ligge vægt på om organisationen har en omfattende kommunikation til verdens befolkning og til de medlemmer der støtter organisationens projekt. Der vil også blive lagt vægt på om der er positive og negative sider i organisationen og dens kommunikation.

Der er utallige måder at få en organisation som Amnestys budskab ud på. Der er de konfronterende som oftest foregår på gaden, hvor folk der er ansatte til netop dette, går rundt og udspørger folk om forskellige ting omkring de forskellige organisationer, for at få flere folk til at melde sig ind og give bidrag til udførelsen af organisationens mærkesager. Denne form for kommunikation er nok den mest effektive og omfattende måde at skaffe bidragsydere til forskellige Amnesty International på. Denne form for kommunikation bruges flittigt af Amnesty, og hvis jeg ikke tager helt fejl er det også den måde hvorpå de skaffer flest bidragsydere.Udover den aktive konfronterende måde at formidle forskellige organisationers budskab ud på, er den passive og ikke-personlige måde. Dette sker oftest via mails, breve og telefonsamtaler. Ved brug af mails og breve bliver der oftest sendt brochurer og spørgeskemaer (som det vedlagte spørgeskema i bilaget) ud, som folk så kan vælge at svare på. Brochurerne bruges oftest til at få flere bidrag og medlemmer til organisationen. I disse skriftlige kommunikationskilder er det væsentligt at gøre brug af korte og præcise spørgsmål og budskaber som er nemme at for populationen at forholde sig til og besvare. Derudover er det vigtigt for denne kommunikationsmåde at få flest mulige responser fra modtagerne af diverse brochurer, spørgeskemaer og kampagner. Dette kan, som sagt, gøres til en realitet ved at stille små krav til responsen via korte og præcise spørgsmål og budskaber. Ved telefon kommunikation er det vigtigt at fremstille formålet med organisationens budskab meget enkelt kort og præcist, så det er nemt for folk at tage stilling til dette. Man skal spørge konfronterende og måske stille kritiske spørgsmål til de negative ting i verden organisationen prøver at bekæmpe. Herefter ville det være hensigtsmæssigt at spørge om den opringede person ville give et bidrag til organisationen, for at bekæmpe disse negative ting. Personen vil herefter komme til at fremstå emotionelt kold, hvis personen ikke svare ja til at give et bidrag. Det negative ved kommunikation over telefon, er at det er meget nemmere at bryde samtalen, hvorimod det på gaderne er sværere.