Analyse af 'Jens Vejmand' og det folkelige gennembrud

I Jeppe Aakjærs digt ”Jens Vejmand” bliver man hovedkult vidne til den barske, men dog sande virkelighed. Man hører om den meget hårdtarbejdende stenhugger, som ironisk nok arbejder med sten hele livet igennem, men da han selv går bort, får han ikke andet end et sølle bræt på hans eget gravsted. Dette er jo dybt tragisk og meget rørende, men ganske sandfærdigt. Vi hører altså om en meget typisk dansk arbejder, som står op hver morgen for at tjene til dagen og vejen. Denne tekst er fra det folkelige gennembrud, og det med at få et indblik i arbejdernes liv er meget karakteristisk for denne tidsalder. Også dette med at der berettes om en helt almindelig hverdag i dagens Danmark. Dette kan også ses på de vedhæftede billeder. Disse fremstiller særdeles hverdagsagtige iagttagelser. For eksempel er Peter Hansens billede ”Høstbillede” fra 1910, også meget karakteristisk for det folkelige gennembrud. Vi ser to børn, der er blevet sendt ud i marken. Ingen tid til barndom, der skal arbejdes og gøres nytte. Helt generelt har litteratur fra det folkelige gennembrud fokus på arbejderne, og realiteten – som jo netop er ganske barsk i denne tidsalder. Dette kan vi for eksempel se på Peter Hansens billede, hvor de to børn jo skal med ud og arbejde, for at det hele skal kunne hænge sammen.