Afsluttende rapport i
Naturvidenskabeligt Grundforløb
Livsstilssygdomme – rygning
[NAVN A]
1.d
Roskilde Gymnasium
Problemformulering
Livsstilssygdomme – rygning
Mit formål med denne rapport er, at redegøre for hvad rygning er, eller rettere, hvad det gør. Jeg vil undersøge hvad rygning gør ved ens krop og ens stofskifte. Til sidst vil jeg diskutere om rygning egentlig er en livsstilssygdom.
Indledning
Jeg vil skrive om, hvordan ens lunger reagerer når de jævnligt indtager tobaksrøg og alle de affaldsstoffer, den indeholder. Jeg kommer også kort ind på passiv rygning. Jeg vil så skrive lidt om, hvad der sker med stofskiftet; hvorfor tror nogle mennesker, at rygning gør dem slankere? Hvad er det rygningen går ind og påvirker når man mister lysten til at spise? Slutteligt vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om rygning i sig selv er en livsstilssygdom, eller om det er følgesygdommene, der gør det til en livsstilssygdom. Hvorfor ryger folk i det hele taget? Jeg vil også komme kort ind på, hvilke forskellige følgesygdomme, man kan risikere at få.
Hvad gør rygning ved din krop?
Når man trækker vejret afhænger optagelsen af oxygenet, og andre stoffer, af molekylestørrelsen og ladningen. For at stoffet skal nå igennem lungevævet og ud i blodet, skal det igennem nogle cellemembraner, som er en slags cellehinde. Mindre molekyler uden ladning har nemmere ved at komme igennem cellemembranerne end store ladede molekyler. Nikotingassen i cigaretrøg er et ladet molekyle, da tobakken har en pH-værdi på ca. 5-6,5, og derfor er den let sur. Men i forbindelse med cigarer, pibetobak, skrå og nikotintyggegummi er molekylet ikke ladet, da de har en pH på ca. 7-8. Derfor kan nikotin-gassen lettere trænge igennem cellemembranerne, fordi den er i et basisk miljø. Når molekylet er i et surt miljø, og derfor er ladet, får det tilføjet et ekstra H+. Sådan ser nikotinmolekylet ud i ioniseret og neutral form:
Det er gratis at oprette en konto