Teknologien har diskret og taktfuldt invaderet vores dagligdag. Uden at tænke over det, benytter vi os af hundredvis af små tekniske vidundere hver evig eneste dag, teknologi er et hjælpemiddel, og kun har til formål, at gøre vores dagligdag betydningsfuldt lettere.
I teksten ”Uhyret og skønheden” har vi en fortæller, som er et typisk produkt af en ældre generation, og som generelt har en typisk tendens til at have en meget lukket holdning til nydagens teknologi. Fortælleren væmmes ved at bo i en betonklædt verdenen, hvor motorvejen støjer, dybfrosne pizzaer og busklippekortets klikkende lyd hele tiden er i nærheden. Det ødelægger hans humør, han føler sig nedtrykt, og han føler sig umotiveret; så umotiveret at han ikke engang orker at tage opvasken. Alt hvad der har med teknik at gøre, skærer i fortællerens allerede i forvejen ufarvede humør.
Fortælleren falder i staver over betragtningen af Blågårds Kirke, der så smukt strækker sig ind hans gård. Han synes ikke, at det er et specielt flot bygningsværk, ingen prangende tårne, ingen spraglede rosetter, ingen gotiske himmelstræb. Kun rolige mursten, som er ordentligt tilrettelagt og hugget til omkring høje, slanke blyindfattede ruder, og over dem ligger der et tegltag fyldt med forårsfugt. Til hans store forbløffelse opdager han, at hans sindsstemning forandre sig, og han bliver fyldt med en indre ro og velvære. Han begynder at slappe helt af, og han bliver fyldt med en følelse, han længe havde anset for tabt for sig selv: arbejdslyst! Derefter beslutter han sig for, at sætte sig ind foran skrivemaskinen, lade den med skarpt og skrive om ham og teknikken.
Det er gratis at oprette en konto