absolutte straffeteorier:straffes der især for at genoprette den balance, som er blevet forstyrret, ved at forbryderen har forsyndet sig mod højere religiøse eller verdslige magter. Proportionalitet mellem forbrydelsens grovhed og straffens strenghed er efter sådanne teorier udtryk for, at brøden gengældes efter fortjeneste. Immanuel Kant hævdede ud fra ideale retfærdighedsforestillinger, at der er en moralsk pligt til at straffe forbryderen, fordi han har forbrudt sig. For Kant havde straffen ikke et praktisk nytteformål; gengældelse måtte ske af hensyn til "den sædelige nødvendighed", som ansås for at være identisk med retfærdigheden.
relative straffeteorier:straffes der navnlig for at opnå en samfundsmæssig nyttevirkning, især forebyggelse af uønsket adfærd. Ud fra etiske overvejelser kan det være ønskeligt at afskrive urimelig strenge straffe, selvom de er effektive, og omvendt straffes der undertiden strengere end nødvendigt ud fra et præventivt perspektiv, fordi hensynet til retsfølelsen og behovet for gengældelse antages at kræve det.
Almenprævention: forebyggelse af uønsket adfærd hos borgerne ved hjælp af strafferetlig lovgivning og retsforfølgning. En almenpræventiv virkning kan skyldes både den afskrækkelse, der i en konkret valgsituation kan være forbundet med truslen om straf, og en dyberegående påvirkning af moralske og vanemæssige adfærdsnormer. Den enkelte persons lovlydighed i konkrete valgsituationer er kun delvis afhængig af den strafferetlige almenprævention; holdninger og vaner, som udspringer af opdragelse og andre påvirkninger, virker også med. For nogle vil bevidstheden om, at noget er forbudt, være tilstrækkelig. Herudover har det betydning for den enkeltes lovlydighed, at han/hun er bevidst om eksistensen af politi, domstole og fængsler samt om risikoen for opdagelse. Oplysning herom foregår ikke blot gennem kundgørelse af lovstof, men især gennem pressens dækning af politiets og domstolenes arbejde.
Det er gratis at oprette en konto