En yderst smuk kvinde er i færd med at smøre, rulle og spraye sin tiltrækningskraft på. Hun udvælger nøje et pænt sæt tøj, jeans og sweater. Nydelig ser hun ud som hun står og ordner sig. Et flot stykke mandfolk har inviteret den smukke kvinde ud til middag. Kvinden har glædet sig hele ugen, og har som svævet gennem dagene. Hun er glad og er parat til klokken seks, hvor de har aftalt at han henter hende.
På slaget seks ringer det på døren, og kvinden styrter ud og lukker op for ham. De hilser, og følges ind i lejligheden. ”Sikke en flot lejlighed Har du ryddet op for min skyld?” siger manden og smiler sødt til kvinden. Kvinden rødmer og tænker på hvor bedårende han er, og svarer så: ”Tusind tak. Nej, jeg er bare et ryddeligt menneske. Sådan plejer min lejlighed at se ud.” men ved med sig selv at hun har brugt hele eftermiddagen på at rydde nydeligt om, og har været i alle hjørner og kroge af lejligheden, så den blev helt perfekt til når han skulle komme.”Vil du have en drink?” Manden nikker og smiler igen. ”sikke nogen flotte hvide tænder. Sikke godt han dufter. Lækkert hår. Og sikke en sexet udstråling” tænker kvinden og skænker to gange whisky op i to gamle, flotte glas hun har arvet. De snakker godt sammen og har det begge hyggeligt. Manden kigger på sit ur, og minder kvinden om deres bordreservation på Skovshoved Hotel.
Det er gratis at oprette en konto